25 geniale skønhedstips som ALLE kan bruge

25 geniale skønhedstips som ALLE kan bruge skoenhedstips-300x200 I denne artikel får du 25 skønheds tips som vil gøre dit liv meget lettere.

Vores favorit er nummer 23 hvad er din?

Alle der arbejder med skønhed har deres egne tricks og små hemmeligheder.

Vi har kigget de professionelle makeupartister over skulderen, og udvalgt de 25 bedste skønhedstips.

Listen med tips har det til fælles, at de er enkle, billige og du kan begynde at bryde dem med det samme.

Her er de!

25 skønhedshemmeligheder alle kvinder bør kende

1 – En kold svamp fiksere makeuppen
Læg en fugtig makeupsvamp i køleskabet i et par timer. Tryk den forsigtigt mod ansigtet for at fiksere makeuppen, og sminken holder sig pæn meget længere.

2 – Læbestift som rouge og lipgloss som highlighter
Læbestift og lipgloss kan bruget til mange ting.. Ferskenfarvet eller rosa læbestift virker fremragende som cremerouge. Kom en smule på og gnid det godt ud med en fingerspids.

Klar lipgloss er strålende som highlighter på kindbenene, brug håndryggen som palet, så undgår du at komme for meget på at gangen.

3 – Find let den rigtige nuance neglelak
Naturlige negle med et “nude” look er populært hos mange. Er du usikker på hvilken rosa eller beige farve du skal vælge, så hold neglelakflasken op mod indersiden af dit håndled. Den rigtige lakfarve skal friske din hudtone op, og ikke falde i et med den.

4 – Farv dine bryn med hårfarve
Du kan bruge helt almindelig hårfarve til at farve bryn, og de bliver ofte mere naturlige end hvis du farver dem med specialprodukter da farveudvalget her er begrænset.

5 – Pas på det glatte hår
Foretrækker du at holde håret væk fra ansigtet med et spænde når du lægger makeup, men er samtidig nervøs for at spolere den glatte frisure? Brug et stykke ansigtspapir eller køkkenrulle under spændet, så undgår du der kommer mærker i håret.

25 geniale skønhedstips som ALLE kan bruge roede-laeber-1

6 – Øjenskygge let og hurtigt
Farven på øjenskyggen holder længere hvis du lægger den med et fugtigt redskab. Samtidig forhindrer du at skyggen drysser ved påføring. Du kan også bruge øjenskyggen som eyeliner, hvis du fugter en tynd pensel og tegner en streg langs vippekanten.

7 – Hurtigt fix til vildt hår
Hår der stritter ud til alle sider er et velkendt problem for mange, særligt om vinteren. Næste gang du tager huen af og håret står ud over alt, så find en håndcreme eller en lipgloss i tasken. Gnid lidt af produktet mellem hænderne, og stryg det let over håret. Det får håret til at lægge sig, men brug ikke så meget at håret bliver tungt og ser fedtet ud.

8 – Brug to farver fundation
Hav altid din favorit fundation i to farver. Så kan du altid blande dig frem til den præcise farve. De færreste af os har samme hudfarve hele året! Du kan også vælge at bruge forskellige farver bevidst – mørkt hvor du vil skjule, og lyst hvor du ønsker at fremhæve.

Prøv fx mørk fundation langs siderne af næsen, og en lysere stribe på næseryggen, det får din næse til at virke smallere. Husk at udjævne alle overgange.

9 – Afblegning som hårkur
Tyndt og fint hår kan faktisk blive lettere at arbejde med hvis du bleger eller farver det. Kemisk behandling er ikke nødvendigvis dumt for håret.

10 – Naturligt fyldige læber i en fart
For at få læberne til at virke mere fyldige, brug en hudfarvet elle lysbrun lipliner og læg en svag skygge langs overkanten af overlæben. En let concealer i en nuance lysere end din hudtone er også et naturligt alternativ til restylane.

11 – Hurtig hårvask med tørshampoo
Hvis du ikke har tid til at vaske håret kan du spraye det med en tørshampoo. Tørshampoo frisker håret op, og får fedtet hår til at se nyvasket ud.

12 – Sådan lægger du rouge
Er du usikker på hvordan rougen skal lægges. Smil så meget du kan og læg rouge på “æblekinderne”, men ikke nærmere næsen end to fingerbredder (mål efter med pege og langefinger).

13 – Ret dine fejl uden kanter
Har du lavet en lille fejl med makeupbørsten, er det lettest at rette fejlen med en vatpind med en smule fundation på. Bruger du vand risikere du at lave skarpe kanter der kan være svære at jævne ud.

Vi er kun lidt over halvvejs, men kan du lide hvad du læser så del den med dine venner. Listen fortsætter under billedet.

25 geniale skønhedstips som ALLE kan bruge makeup-raad

14 – Fjern læbestift hurtigt og enkelt
Har du problemer med at fjerne alt læbestiften. Kom lidt olie (babyolie, olivenolie…) på en vatrondel og resterne væk.

15 – Perfekt hestehale hvergang
For at få hestehalen til at side stramt og rigtigt, skal du kigge op i loftet når sætter hårelstikket i.

16 – Slut med gule negle af neglelak
Neglelak, specielt i mørke farver, kan gøre dine negle gule. For at undgå dette skal du bruge en transparent underlak.  Underlakker får også med perlemor der fylder de små riller i neglene, og får overfladen til at fremstå glattere.

Er dine negle allerede blevet misfarvede kan du gnide dem med en citronbåd, det mindsker det gule skær.

17 – Lipgloss der holder
Lipgloss holder ikke altid så lang tid som man kunne ønske. For at få effekten til at holde længere, kan du tegne læberne op (ikke bare kanterne) med en lipliner i matchende farve. Ved at gøre det skaber du en mat base der holder på lipglossen.

18 – Hårpleje for farve
Et par dage inden du skal have farvet dit hår bør du tilføre det godt med næring, gerne i form af en proteinkur efterfulgt af en fugtighedsmaske. Et sundt hår tager bedre og jævnere mod farve end et tørt og livløst.

19 – Duft dejligt hele dagen
Parfume har behov for fugtighed og fedt for at holde. Har du tør hud skal du derfor bruge mere parfume end normalt. Du kan også bruge en lugtfri creme på huden for at få duften til at holde længere.

Du bør i øvrigt altid komme parfume på ren og nyvasket hud, så er huden varm, og porerne åbne, og parfumen sætter sig bedre.

25 geniale skønhedstips som ALLE kan bruge duft

20 – Hold på håret uden mærker
Har du lige glattet hår, og der blæser en orkan udenfor, kan du holde håret på plads med et frottébånd… den slags man bruger om håndleddet når man træner. Båndet er så bredt at det ikke laver mærker, og du kan derfor trygt slå håret ud når du kommer indendørs.

21 – Ingen knopper efter barbering
Et strøg med deodoranten i bikinilinen modvirker røde knopper efter barbering.

22 – Lettere mascara
Syntes du der er svært at lægge mascara uden at få det smurt over det hele? Så prøv at bøje børsten i en 45 graders vinkel. Børsten retter sig ud igen når du sætter den tilbage i hylsteret.

23 – Pleje til tørre vipper
Har du sovet med makeup er det en god ide at komme lidt hårbalsam på øjenvipperne når du er i bad (efter du har renset sminken af). På den måde undgår du at vipperne bliver alt for tørre.

24 – Solcreme beskytter også håret
Kom en del solcreme og to dele vand i en sprayflaske og sprøjt blandingen i håret. Det beskytter farvet hår mod blegning i solen.

25 – Køl trætte og hævede øjne
Har du spist salt mad eller drukket alkohol, er du sikkert vågnet op med poser under øjnene. Det hjælper at lægge noget koldt på de hævede øjne, prøv fx et koldt tebrev.

Hvis du kunne bruge de 25 skønhedsråd så del den med dine veninder… Med mindre du hellere vil holde guldkornene for dig selv.

Er du på jagt efter billige skønhedsprodukter så tag et kig på vores oversigt over de bedste skønhedsbutikker på nettet.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her