Lækkert shopping-community åbner i Danmark
15. juni, 2009 af madison
Campadre.dk er et nyt online shopping community kun for medlemmer. Ideen er, at man som medlem får muligheden for at shoppe eksklusive livsstilsbrands til attraktive priser, helt op til 70 % under den ordinære salgspris. Det nye site tilbyder spændende og særligt udvalgte brands inden for eksklusivt modetøj, accessories, indretnings- og designartikler, og der er noget for de fleste – fashionista som familiefar.
Det gælder om at blive medlem af det nye shopping community, Campadre.dk, i en fart. Medlemskabet er gratis, men tiltænkt et begrænset antal medlemmer for at bevare eksklusiviteten omkring sitet. Det er kun medlemmer, som kan nyde godt af de eftertragtede varer, som i de tidsbegrænsede kampagner af mellem to til fem dage, er mellem 25 og 70 % billigere end i butikkerne.
Fornemmelse for eksklusivitet
Medlems-eksklusiviteten og det varierede udvalg inden for livsstilsprodukter gør Campadre.dk til en attraktiv og anderledes handelsside for e-shoppere i alle aldre. Tendensen til at shoppe online er stødt stigende, og i en tid præget af en tilbageholdende forbrugsadfærd giver Campadre.dk gode muligheder for at opnå en fornemmelse af luksus til rimelige priser.
”Medlemsbaserede shopping-communities er en af de hurtigst voksende trends i Europa. Med Campadre.dk tilbyder vi vores danske medlemmer adgang til eksklusive brands og produkter til fordelagtige priser. Samtidig tilbyder vi leverandørerne en bred målgruppe, hurtig handel og en god markedsføring i et lukket forum”, udtaler Campadres grundlægger og IT-entreprenør Krister Mossberg.
On-line shopping – en stigende tendens i Danmark
Danmark ligger klart i toppen over EU-lande med aktive shoppers på internettet. Seks ud af 10 voksne i Danmark handler på nettet, og i aldersgruppen 16-74 år gør 59 % brug af e-shopping, viser en undersøgelse lavet af EUs statistiske institut, Eurostat.
”Vi glæder os meget til at lancere Campadre i Danmark, som jo har gode traditioner for og en udbredt brug af on-line shopping. Vi tror, at det er det helt rigtige tidspunkt at lancere Campadre i Danmark. Mens andre holder sig tilbage, sparer og afventer situationen, etablerer vi os som et stærkt og attraktivt alternativ for kunder såvel som leverandører. Succesen fra Sverige, hvor antallet af medlemmer steg fra knap 1.000 i februar til over nuværende 65.000 medlemmer, giver os forhåbninger om en positiv lancering i Danmark”, slutter Krister Mossberg.
Navnet Campadre er en kombination af det spanske ord compadre, som betyder ven, og ordet kampagne. Med denne sammensætning får man, hvad Campadre handler om, nemlig ’kampagneven’ eller med andre ord: en forbrugervenlig kampagneside.




Kommentarer
Her kan du skrive din kommentar...
og har du lyst, kan du få vist et profilbillede sammen med din kommentar, få en gravatar!