De shopper mest på nettet

De shopper mest på nettet shopping-online Skandinaviens største tøjbutik på Internettet, miinto.dk, ekspederer hver dag mange bestillinger fra alle dele af Danmark. Set i forhold til antallet af indbyggere er antallet af bestillinger fra hovedstadsområdet overordnet set det samme som antallet af bestillinger fra Jylland. Dog er det en klar tendens, at kvinder i Jylland bruger langt flere penge på hver bestilling end kvinder i København.

De fleste kvinder er glade for at købe tøj, og Skandinaviens største tøjbutik på Internettet, miinto.dk, har følgelig dagligt mange kvindelige kunder fra hele Danmark. Omtrent 56% af alle ordrer på miinto.dk lægges af kvinder, så købelysten er stor. Og købelysten er stor i alle landsdele. Kvinder fra Jylland handler lige så ofte som kvinder fra Fyn og kvinder fra København.

Men selvom alle kvinder i Danmark er lige begejstrede for at købe tøj, viser der sig et klart mønster hos miinto.dk. Baseret på tæt på 6.000 bestillinger er det tydeligt, at kvinder i Jylland generelt køber langt dyrere tøj end kvinder i København. Den jyske gennemsnitsordre for en kvinde overstiger den københavnske gennemsnitsordre for en kvinde med ikke mindre end 165,2 kr.

Tendensen er også tydelig på de forskellige tøjmærker. Kvinder i Jylland går i højere grad efter mærker i den dyre ende af skalaen set i forhold til kvinder i København. Mærker som Munthe plus Simonsen, Style Butler, Ilse Jacobsen og Day er især populære hos de Jyllandsbaserede kvinder, hvor lidt billigere mærker som Desigual, Venus De Milo og Saint Tropez oftere lægges i kurven, når kvinderne fra København køber tøj.

Administrende direktør i miinto.dk, Konrad Kierklo, finder tendensen fin men også en smule overraskende: ”Det har altid været en fordom, at jyder var en smule mere tilbageholdende i forhold til at bruge penge, så det er da en glædelig overraskelse”. Med et smil på læben håber Kierklo på, at københavnerne også snart kommer med på den lidt dyrere mode: ”Det ville være rigtig fint, men københavnerne køber allerede rigtig meget tøj på miinto.dk fra nogle super gode mærker, og der skal jo også være plads til smag og behag”.

Hent mere inspiration i vores guide til køb af tøj på nettet.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her