En julegave med mening

3. december, 2009 af madison 

kristian hornsleth computer cover En julegave med meningI den søde juletid kan du nu glæde dine nærmeste (eller dig selv) med et farvestrålende Hornsleth-cover, der passer til fronten af hvilken som helst bærbar computer.

Klik ind på coveron.dk og vælg mellem syv unikke motiver, som den danske kunstner Kristian Hornsleth har stillet til rådighed. Så støtter du samtidig en god sag!

For hvert solgt cover modtager hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen 100 kroner af producenten CoverOn. Pengene går til organisationens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark!

“Hornsleth-coveret er en oplagt og simpel julegave-idé, som glæder dobbelt op. Gave-modtageren får et kunsterisk pift til computeren, og de anbragte børn får en tiltrængt støtte. Netop julen kan være svær for mange af disse børn, der bor på børnehjem uden mor og far”, forklarer Børnehjælpsdagens direktør, Jytte Tholstrup Svendsen.

Af samme grund står Børnehjælpsdagen i december måned bag seks store julefester, hvor mere end 550 anbragte børn og unge bliver forkælet med gaver, godter og kram fra kendisser. Formålet er at give børnene og de unge en total-oplevelse med socialt samvær og positiv opmærksomhed.

Læg et Hornsleth-cover under juletræet – glæd en ven og støt en godt formål. Et cover koster 299,- plus fragt. Bestil og køb direkte på www.coveron.dk

Kommentarer

Her kan du skrive din kommentar...
og har du lyst, kan du få vist et profilbillede sammen med din kommentar, få en gravatar!