Makeup til efterårets fester

25. september, 2009 af  

fest makeup efteraar Makeup til efterårets festerNoget af det bedste ved fester er, at det er tilladt at eksperimenterer lidt ekstra med makeuppen. Til fest-makeup har man behov for lidt andre produkter end dem man bruger til hverdag. Vi kigger her nærmere på fem produkter der gør dig klar til efterårets fester.

Eyeliner
Eyeliner er altid en sikker vinder til fest makeuppen, og dette efterår er det en af de vigtigste makeup-trends. Eyeliner passer god til markant øjen-makeup, men der er også perfekt at bruge alene hvis du sætter fokus på læberne med en knaldfarvet læbestift. Vælg en flydende eyeliner hvis du ønsker et trendy og sofistikeret look, eller når du vil have sexede katteøjne. Eyeliner i gelékonsistens er den nemmeste at bruge, og husk øvelse gør mester.

Øjenskyggepalet
En øjenskyggepalet er en god investering, da farverne kan kombineres på mange forskellige måder. Jeg anbefaler altid at man vælger en palet med fire forskellige farver, og hvor én af farverne er sort. Sort øjenskygge er grund elementet i fest-makeup, brugt alene eller til at fremhæve andre detaljer. De andre farver i paletten kan være i grå eller brune nuancer og helst en i en mere livlig farve.

Knaldfarvet læbestift
Rød læbestift er en klassiker og dette efterår er det mere moderne end nogensinde før. Når du lægger fest makeuppen er røde læber er den letteste måde at gå fra hverdag til fest. Passer rød ikke til dit look, kan du bruge en hvilken som helst anden farve så længe der er knald på farven. Prøv fx med rosa, bourgognerøde eller orange læber.

Highlighter
En god highlighter i pudderform er et livsnødvendigt produkt til fest-makeuppen. Brug den til at fremhæve kindbenene eller over øjenskyggen og inderst i øjenkrogen for at fremtrylle et mere ”åbent” look. Vælg gerne en som har flere forskellige farver, det giver dig langt flere muligheder for variation.

Løsevipper
Når man skal give den lidt ekstra er løsevipper en perfekt måde at fremhæve øjnene på. Sæt fire løsevipper helt yderst på hver af øjenvipperne, ved at anbringe dem sådan får du lækre Hollywood-øjne, og dine øjenvipper virker stadig helt naturlige. Der findes flere forskellige typer løsevipper som giver et lidt forskelligt resultat, prøv dig frem og vær ikke bange for at eksperimentere.

I vores guide til skønhed på nettet kan du se hvor du finder de bedste priser på makeup>>

Find hudpleje, hårpleje, parfume og makeup hos Glambox.dk
www.glambox.dk
Danmarks ultimative skønhedsmekka

Kommentarer

Her kan du skrive din kommentar...
og har du lyst, kan du få vist et profilbillede sammen med din kommentar, få en gravatar!