Fortryllende og farverig sommer
1. maj, 2009 af madison
Phobias nye kollektion emmer af sol og sommer. Kollektionen er sammensat af styles, der bringer dig i en helt fantastisk sommer-stemning.Tiden er igen inde til nye friske og glade farver, samt denim i både lyse og mørke vaske.
Sommer er sæsonen, hvor der må vises lidt mere hud. Toppe, kjoler og buksedragter med stropper, samt toppe med one-shoulder er en feminin og fin måde at vise sommerkuløren frem på. Et must-have til alle sæsonens fester er kjoler med simple silhuetter enten af fantastiske blonder eller lækker silke, skåret i en flot tulipan facon.
Sæsonens smalle og lange silhuet fremhæves af stramme denim stretchbukser samt denimleggings. I modsætning til dette findes også et mere løst design, hvor jeans inspirerede haremsbukser har masser af vidde. Jumpsuits i forskellige variationer pryder kollektionen, og en flot ny detalje ses i form af slå om effekter på bukserne.
Ønsker man at krydre det feminine look med lidt mere rå attitude, er der også tænkt på det. En flot læderjakke eller lædervest er lækker krydderi til såvel buksedragt som sommerkjolen. En af kollektionens helt store nyheder er den lange skjortejakke, der giver et sporty pift og masser af power.
Lette og lækre bomuldskvaliteter bliver brugt til både jumpsuits, toppe og underdele. Forskellige kvaliteter mikset med silke er sæsonens hit og findes både med og uden printet jaquard effekt. Denim i lette sommer kvaliteter gør at kjoler, posede bukser samt herre inspirerede bukser falder let og lækkert om kroppen. Det fuldendte Phobia look opnås med abstrakte mønstre i mange forskellige udgaver, der er med til at give de sommerglade styles masser af liv og ekstra kulør.
Farverne er forfriskende i et miks af nye toner blandet med de mere klassiske farver. De nye farver er en klar lilla, en rød med et twist af orange samt en flot dyb blå. Disse farver giver en flot kontrast til de klassiske grå nuancer og hvid. I printkombinationerne er der plads til at lege med de stærke og i øjenfaldene farver som turkis, klar grøn og orange. Vigtigt denne sommer er den mørke denim, der står i flot kontrast til de farvefulde toppe.
Sommeren er lige om hjørnet – lad dig forføre af Phobias nye kollektion fyldt med glade farver, fortryllende print og fantastisk stemning.
Du kan se meget mere om Phobia på www.phobia-fab.com
www.nicehair.dk/ghd_styler
Inkl. Gratis Taske og Gratis Fragt!




Kommentarer
Her kan du skrive din kommentar...
og har du lyst, kan du få vist et profilbillede sammen med din kommentar, få en gravatar!