Guide: Sådan bliver du (mere) populær

Det er okay at indrømme det: vi vil gerne have, at andre mennesker synes om os. Men hvordan bliver man populær?

Et britisk magasin har taget en snak med livsstilsguruen Leil Lowndes, forfatter til bogen How to Be a People Magnet: Finding Friends and Lovers and Keeping Them for Life, om hvordan man bliver vellidt, feteret og ja… populær.

Her er fem enkle tricks der vil gøre dig mere populær en kattevidoer på YouTube.

Undgå at smile for hurtigt

Hvis du smiler med det samme, du møder et nyt bekendtskab, risikerer du at fremstå falsk.

Når du hilser på en person, bør du derfor tage et (kort!) øjeblik til at finde noget, du virkelig kan li’ ved vedkommende; deres smil, deres sko, hvad som helst.

Herefter lader du et varmt smil brede sig over dit ansigt. På den måde signalerer du, at personen har fortjent din respekt.

Lad folk blære sig

Det er ikke altid nok at spørge let ind til folk. Tricket er at give small talk-spørgsmålene lidt mere kant, så man giver personen mulighed for at fortælle en ekstraordinær historie om vedkommendes job, studie, fremtidsplaner og så videre.

I stedet for at spørge, hvordan vedkommendes arbejdsdag har været, kan man i stedet spørge ”hvad er det værste job, du har haft?”, og i stedet for ”flot bluse!” kan du sige, ”Jeg er vild med dit outfit, hvor får du inspirationen fra?”.

Brug smiger uden at overdrive, og hav sans for detaljer.

Hav en anelse selvironi

Hvis nogen siger, at de er vilde med din frisure, og du svarer ”argh, jeg kan ikke fordrage den!” antyder du, at vedkommende har dårlig smag, og at du er usikker.

Det kræver karaktér og mod at give en kompliment, så når du modtager én, er den eneste passende respons at smile og sige tak.

Ikke noget med at devaluere dig selv og komme med undskyldninger (Slut med sætninger á la: ”Åh, den er bare fra H&M, ikke noget særligt…”).

Omvendt er selvironi en god ting, hvis du er i færd med at fortælle en succeshistorie om dig selv. Sig: ”Jeg fik jobbet! Selvom jeg senere opdagede, at jeg havde et sesamfrø fra min frokost siddende mellem tænderne”, i stedet for ”Jeg fik jobbet. Selvfølgelig. Ha ha ha.”

Vær sårbar

Hvis du altid er cool og har tingene kørende for dig, kan du komme til at fremstå en smule kølig.

Lidt som Victoria Beckham og hendes ”everything’s great thanks”-attitude. At vise en mere sårbar side af dig selv giver dig en vindende personlighed, i og med at det gør dig mere menneskelig og ’nede på jorden’.

Folk kan relatere til det. Men igen, det skal bruges med måde. Populære mennesker er som hovedregel selvsikre, og de fisker ikke efter bekræftelse.

Derudover er de nemme at omgås, og får ikke folk til at føle sig akavede eller selvbevidste.

Så, forestil dig at du kun skal bruge et hint af sårbarhed og undgå total nedsmeltning i opskriften på at blive populær.

Flirt!

Flirt med folk omkring dig; også kantinedamen på studiet og dine veninder. Smil stort, grin hjerteligt og vær umiddelbar.

Det gør det nemt for andre mennesker at omgås dig, og får folk til at føle sig godt tilpas.

Som Ulla Terkelsen har udtalt: “Man skal ikke undervurdere betydningen af charme, det er en fuldstændig udemokratisk egenskab, det er ikke noget, du kan købe i en butik eller låne til i banken, men den er vigtig.”

Så, af sted med dig… udover kanten der er mennesker der skal charmeres 🙂

4 KOMMENTARER

  1. hvis Der er nogen der er populære i min klasse og jeg gerne vil være sammen med dem hvad skal jeg have på og hvordan skal jeg prøve at komme godt ud af det med dem

  2. Selvfølgelig skal du være dig selv men prøv og tag noget tøj på som er på mode og smykker men ik sådan så du efterligner de andre og prøv ik og være barnlig

  3. Vær dig selv folk gider ikke en diva
    Vis de sådan er divaer ska du ikke være en diva for at passe ind vær dig selv si det du vil ik gør noget dumt vis de bagtaler eller sådan noget så si “ ka vi ikke snakke om noget andet” eller noget i den stil…altså det ikke vigtigt at være sej.

  4. Alle mine venner, er populære og altid sammen med de andre populære og k alle Snapchat grupperne hvor alle de populære er. Og jeg er for første gang inviteret til noget hos de populære, hvad skal jeg så gøre? Hvilke tøj skal jeg have på og hvordan skal jeg snakke med dem? Hvordan lader jeg vær med at gøre det akavet?

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her