Hvidt design version 2010

17. marts, 2010 af madison 

asko voelund Hvidt design version 2010Modetendenser fra catwalken smitter af på de nyeste designs til boligen og også til køkkenet. Efter at have været dømt ude i en årrække vender den rene, hvide farve tilbage i hårde hvidevarene, men i en opdateret 2010-version i ASKO Vølunds nye elegante, hvide design linie i hvid og rustfrit stål, der er en del af deres prisvindende Sense køkken-serie.

ASKO Vølund har skabt Sense-seriens produkter ud fra et ønske om at designe elegante og funktionelle, hårde hvidevarer til den moderne familie. Vi ved, at en større del af livet leves i køkkenet, som er blevet den moderne families mødested. Her samles familien efter en travl hverdag, og her mødes venner til hygge. Derfor er helhedsindtrykket og stemningen vigtig – elementer som skabes ud fra de materialer og produkter, der vælges til at danne den optimale ramme.

Design White Sense-serien tilpasser sig let stilen og stemningen i det moderne køkken. Hvidt er danskernes foretrukne køkken. For selv om forbrugerne gerne vil flippe ud med farver og eksotiske træsorter, så vinder det sikre, hvide valg i otte ud af ti køkkener. Et rent og enkelt køkken, der holder i stil og mode.

Funktionelt og sanseligt
ASKO Vølunds nye serie af hårde hvidevarer går under fælles betegnelsen Sense. Sense, fordi produkterne udadtil er skabt i et sanseligt og enkelt skandinavisk design, og sense, fordi ordet på engelsk også betyder fornuft. Serien forener således både den smukke form og den fornuftige funktionalitet i køle- og fryseskabe, opvaskemaskine, ovn, komfur og emfang. Serien fås også i elegant rustfrit stål design, sofistikeret sort løsning og nu også i den tidsløse Design White.

Produkterne i Sense-serien har alle et lavt støjniveau samt lavt vand- og energiforbrug. Opvaskemaskinen XXL har verdens største læssehøjde og et unikt og fleksibelt system med fire hylder. Induktionskogepladen har en smart EasyDialTM funktion, som er en ekstrem hurtig og intuitiv måde, hvorpå man kan kontrollere sin induktionskogeplade. Den har yderligere en smart cirkulær skalafunktion med touch-kontrol, hvor varmeintensiteten og tid nemt kan vælges.

Kommentarer

Her kan du skrive din kommentar...
og har du lyst, kan du få vist et profilbillede sammen med din kommentar, få en gravatar!