Opskrift: Lækker og nem svamperisotto (idiot sikker opskrift)

En af mine absolutte yndlingsretter er risotto. For mig er det indbegrebet af selvforkælelse og trøstemad, men jeg serverer det også gerne når jeg har gæster.

Mange tror, helt fejlagtigt, at risotto er en enormt kompliceret, og kræver flere timers arbejde i køkkenet.

I virkeligheden er det en af de nemmeste blære-retter der findes, og man først fået styr på fremgangsmåden bliver det hurtigt en af de faste retter på menuen.

Min egen favoritversion af den italienske klassiker er svamperisotto! Jeg serverer den normalt som en selvstændig ret med en smule grøn salat, og et stykke godt groft brød.

Til min nemme og lækre risotto skal du bruge:

  • 1 stort løg
  • 15 gram tørrede Karl Johan svampe
  • 500 g mark champignon (eller andre blandede svampe)
  • 300 gram Risottoris (Arborio, Carnaroli eller Vialone)
  • 1 liter grøntsagsbouillon (Den økologiske fra Morga er den bedste)
  • 1 glas tør hvidvin
  • 1 til 2 fed hvidløg
  • 50 gram parmesan
  • En stor klat smør
  • Citron
  • Salt og frisk kværnet peber

Sådan laver du svamperisottoen

Kom Karl Johan-svampene i en skål og hæld cirka 200 ml. kogende vand over, og lad dem stå en halv time.

Bland vandet fra de tørrede svampe med bouillonen og bring det i kog.

Sortér Karl Johan-vampene og de friske svampe, og stil dem til side.

Smelt lidt smør i en mellemstor gryde sortér de hakkede løg til de er klare.

Tilføj risene rør det godt rundt. Når risene er blevet klare tilføjes det halve glas hvidvin og under omrøring koges vinen ind.

Begynd så at hælde bouillonen i lidt ad gangen og rør rundt indtil al væsken er forsvundet. Fortsæt til risene er bløde og lækre. Svamperisottoen må ikke være for fast, så tilpas mængden af væske efter konsistensen.

Tag risottoen af varmen, og tilføj svampene og den revne parmesan. Smag til med citronsaft og godt med salt og peber.

Hvis du vil gøre din svamperisottoen ekstra lækker kan du tilsætte en stor klat smør! Det giver en skøn cremet fornemmelse, og løfter smagen yderligere.

Pynt med friske krydderurter og revet parmesan.

Nu er din risotto klar til servering og har du gæster kan du godt gøre dig klar til ros og beundring. Læn du blot tilbage og nyd det, for det er helt fortjent.

Tilbehør til risotto

Hvis man skal følge de strengeste italienske traditioner er risotto altid den første forret, og serveres alene ude tilbehør.

Vi danskere er spiser for det meste lidt mere unuanceret, så her i landet bliver risotto ofte serveret som tilbehør eller med eget tilbehør

Men hvad skal man så servere til risotto?

Som tidligere nævnt er jeg til det helt enkle som en simpel grøn salat med olie-eddike dressing.

Den syrlige skarphed fra dressingen passer perfekt il den let fede risotto, og grønt pynter jo altid på en tallerken.

Jeg er også stor fan af groft brød til mad, så for det meste spiser jeg også et stykke godt brød til min risotto.

Kan man bruge grødris til risotto?

Opskrift: Lækker og nem svamperisotto (idiot sikker opskrift) risottoris-300x225 Hvis du har rigtige risottoris som Arborio, Carnaroli eller Vialone er de klart at foretrække, men i en snæver vending kan du bruge alle slags ris.

Hvis jeg får lyst til risotto og ikke lige har specialris på lager bruger jeg ofte grødris, de kan lidt af det samme og resultatet bliver ganske glimrende.

Basmatiris  eller jasminris kan også godt bruges men da de ikke har helt samme evne til at suge væske bliver konsistensen på risottoen lidt anderledes.

Parboiled ris er det dårligste valg til risotto, men har du ikke andet i skabet går det også an. Du får ikke den cremede bløde fornemmelse, men smagen er stadig helt i top.

 

 

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her