Vinternyheder fra adidas eyewear

Vinternyheder fra adidas eyewear style-your-own-goggle-terrexpro adidas eyewear lancerer denne vinter TERREXpro en ny, prisbelønnet skibrille, der vandt 2009 Outdoor industry award i kategorien ”bjergudstyr”. En anden nyhed fra adidas eyewear er ”Style your own goggle”, hvor det er muligt at give sine ID2 goggles et personligt og unikt udtryk med farver og stickers. Alle skibrillerne er RXready™, hvilket betyder, at alle brillerne enten kan isættes linse med styrke direkte i brillen eller i det særlige performance insertTM.

Style your own goggle
Det nye goggle-kit fra adidas eyewear kommer som noget helt nyt med både tusser og stickers, så alle får mulighed for at indtage skipisterne i eget design. ID2 er det første goggledesign med ”dual frame”, hvor den forreste ramme og hovedrammen består af to forskellige dele. Dette sikrer, at gogglen passer til alle slags hjelme, fordi den forreste ramme følger hjelmens kant, mens hovedrammen slutter tæt om ansigtet. Det revolutionerende ventilationssystem baseret på ClimaCool™-princippet er integreret i både frontrammen og hovedrammen. Den hævede frontramme gør desuden, at sneen ikke så let samler sig ovenpå gogglen, imens den brede bue over næsen beskytter imod sne, vind og sol.

TERREXpro
I samarbejde med professionelle bjergsportsudøvere har adidas eyewear udviklet TERREXpro, som med sin unikke konstruktion og mange egenskaber møder alle de nyeste standarder.

Tekniske innovationer
En af de vigtigste tekniske innovationer i TERREXpro er det flytbare twin-filter. Twin-filteret sættes på indersiden af brillen, efter at man har fjernet næsebroen. Twin-filteret erstatter næsebroen og den bløde ClimaCool™-pad af skum garanterer, at brillen sidder perfekt og beskytter øjne og mod vind eller sne. Samtidig holder twin-filteret fugt og kulde ude og sørger for, at brillen ikke dugger eller fryser til. For ekstra beskyttelse mod sol og kulde kan man også bruge den medfølgende nose guard, som er lavet af SPX™ materiale og kan tilpasses brillen hurtigt og let. Næsebeskytteren har ventilationshuller og blødt skum indvendigt. Alpinister eller vintersportsfans, som ønsker at brillen sidder ekstra godt fast, eller som bærer hjelm, kan bruge et matchende headband, som også medfølger.

Linser
Beskyttelse af øjnene er det primære formål med sportsbriller. De skal ikke bare beskytte sportsudøveren mod vind, snavs og insekter, men også mod UVA-, UVB- og UVC-stråler. Afhængig af anvendelse og individuel præference fås TERREXpro med LST™ active-, LST™ vario- eller LST™ bright -linser.

LST™ active-linsen har en lysnende effekt, idet den øger absorberingen af lys og giver flere kontraster. Man kan stå i solen og kigge ind i skyggen og stadig se alle kontraster. TERREXpro-brillen fås også med meget mørke Space Lenses, som absorberer op til 95 procent af solens stråler.

LST™ vario ændrer og tilpasser sin tone i forhold til omgivelserne, så bæreren af brillen hele tiden er optimalt beskyttet. Linsen harmoniserer lysets udsving og sikrer, at øjet ikke generes af det skiftende lys, samtidig med at kontraststyrken intensiveres under alle lysforhold.

LST™ bright linserne er orange og har en lysnende effekt. De anvendes til skyet vejr.

Individuel tilpasning
Den justerbare næsebro og de tre forskellige indstillinger af brillestængerne bevirker, at TERREXpro kan tilpasses perfekt til ansigts- og næseform. Endvidere sikrer Traction Grip™-materialet for enden af stængerne, at brillen bliver siddende, hvor den skal.

Som alle andre modeller i adidas eyewear-kollektionen er TERREXpro designet og produceret af Silhouette International i Østrig.

TERREXpro: Vejl. udsalgspris 2.163,00 kr.
Fås i farverne sort, aluminium, grå/rød og matt mud.

ID2 Style your own goggle: Vejl. udsalgspris 1.556,00 kr.

Alle skibrillerne er RXready™, hvilket betyder at man kan få dem med en optisk løsning, så man ikke behøver bære briller eller kontaktlinser. adidas Performance InsertTM kan anvendes med både bifokale linser og linser med glidende overgang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her