3 råd til at overleve akne og bumser

Overlevelsesguide til akne og bumser

Langt de fleste teenagere oplever at blive plaget af akne og bumser på et eller andet tidspunkt – hormonerne raser, mange indtager måske lidt for meget sukker og lidt for meget alkohol.

Sidstnævnte kan jeg i hvert fald skrive under på.

Der er også altid et par (irriterende) personer du kender som næsten altid har ren og pæn hud, og selvfølgelig er det frustrerende.

Men fortvivl ej, for hvis du er lige så plaget af bumser og knopper som jeg var for nogle år siden, så kan du her læse nogle af de 3 bedste tips jeg har indsamlet efter flere års kamp mod uren hud.

1. Skånsom rens morgen og aften

Først og fremmest er det vigtigt at du renser din hud. Det kommer ikke til at hjælpe på hormonelt betingede bumser, men det kan forhindre at du udvikler endnu flere bumser, som opstår fordi der trænger bakterier ned i porerne.

Du skal dog ikke rense huden for ofte eller for hårdt. Brug en mild rens morgen og aften. Jeg har oplevet at en rens med alkohol nogle gange kan hjælpe med at tørre bumserne ind, men sørg for kun at bruge den på selve bumsen og ikke i hele ansigtet, for så risikerer du at udtørre huden og irritere den endnu mere.

Det er også en god idé at bruge en creme på bumserne. Der findes en lang række cremer du kan anvende og nogle af dem kan fås i håndkøb på apoteket.

Du kan læse meget mere om cremer og andre produkter på bedst-mod-bumser.dk

2. Spis ordentligt

Du har sikkert også hørt at du skal spise ordentligt, men det gør altså også en enorm forskel. Jeg siger ikke at du behøver at opgive alt sukker og aldrig spise en vingummi igen, men alt med måde, ikke?

Jeg har fundet ud af at det især er chips, sodavand og lys chokolade der får mig til at slå ud. Hvis jeg bare spiser en håndfuld chips, kan jeg være sikker på at jeg vågner op næste dag med en bums, og især mange af mine drengevenner har sagt at deres hud først blev helt pæn da de droppede sodavanden.

Måske mærker du ikke noget efter du har spist chips eller drukket en cola, men så kan det være noget andet mad som din hud reagerer på, og så vil jeg bestemt råde dig til at lytte til din krop.

3. Stress ned og få styr på bumserne

Sidst men ikke mindst, så er stress også en utrolig undervurderet faktor når det kommer til bumser.

Hvis du jonglerer med skole, lektier, fritidsarbejde, socialliv og hobbyer, så kan du hurtigt få meget at se til.

Prøv at se om du kan skære ned på nogle af tingene (ud over skolen, selvfølgelig) og få skemalagt din uge, så du kan få udnyttet din tid. Husk også at lægge tid ind til at slappe af og få sovet mindst 8 timer – det giver også huden glød og et langt pænere udseende.

Efter jeg blev færdig på gymnasiet, har jeg aldrig haft så pæn hud som nu.

Jeg håber at du kan bruge disse enkle, men effektive råd til at få styr på din akne. Hvis du stadig er plaget af bumser, så kan jeg kun anbefale at du tager et smut forbi lægen og får tjekket din hud – det er lettere og mere effektivt end du tror.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her