Bagte æbler med marcipan og kanel

Jeg elsker æbler! Jeg elsker kanel! Og jeg elsker marcipan! Derfor er det næsten overflødigt at fortælle, at bagte æbler med marcipan er min helt personlige favorit dessert.

Foruden at være super lækker er bagte æbler hurtig og let at lave og passer helt perfekt til uventede gæster eller en hyggelig aften i sofaen. Jeg vil næsten garantere at du ikke finder en nemmere dessert, der smager så lækkert, jeg er i hvert fald fan.

Det skal du bruge til bagte æbler:

  • Æbler
  • Marcipan
  • Kanel
  • Hakkede mandler

Sådan laver du bagte æbler:

Fjern kernehuset fra æblet med en udstikker, det er vigtigt du ikke fjerner bunden af æblet, når du udhuler det.

Bland marcipanen med kanel og groft hakkende mandler (gem lidt til pynt).

Fyld blandingen i æblet og drys lidt hakkede mandler og kanel på toppen.

Bag æblet i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader, til det er helt mørt. Du kan prøve at stikke til det med en lille spids kniv eller en kødnål.

Server med vaniljeis, creme fraiche eller letpisket flødeskum.

Opskriften kan varieres ved at anvende andre typer af nødder eller blande lidt brunfarin i mandelmassen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here