Smagen af sol og sommer

Smagen af sol og sommer blaabaermarmelade-svansoe Lange sommerdage, sprøde, solvarme bær og ren sundhed – sådan smager den nye økologiske blåbærmarmelade fra Svansø. Og med god grund. For de små blå bær er smækfyldte med god smag og antioxidanter, der gør godt for kroppen.

Med sin sædvanlige sans for naturlige råvarer har Svansø fremtryllet en økologisk blåbærmarmelade, der dufter og smager af sol, sommer og modne, nyplukkede bær. Og sådan en mundfuld er noget, vi kan bruge her midt om vinteren, hvor vi længes efter varme og solskin – og trænger til lidt forkælelse, der er både sund og lækker.

Spis blåbær for den gode smags skyld – og få det sunde som bonus
Blåbær er blandt de mest populære bær for tiden. Og der er mange gode grunde til at spise dem – men den bedste er nu, at blåbær ganske enkelt smager godt. At de så også indeholder mange antioxidanter, vitaminer og mineraler – ja, på nogle områder endda indeholder mineraler i mængder, der ikke ses i andre frugter og bær – det er jo bare en ekstra sund bonus, der kommer dig til gode. I den nye marmelade fra Svansø er blåbærrene oven i købet økologiske, og det gør marmeladen til en ekstra ren og sund fornøjelse.

Tips, der smager mums
Blåbærmarmeladen smager himmelsk godt direkte fra glasset – på nybagt brød, i pandekager og oven på græsk yoghurt. For blot at nævne nogle få muligheder, hvor den delikate smag af milde, modne blåbær kommer til sin ret. Men marmeladen er også perfekt som lækkert og smagfuldt fyld i fx lagkager, tærter og roulader. Og så kan den give en fantastisk farve og smag til fx marengs og muffins – og et ekstra pift til ostemaden.

Den økologiske blåbærmarmelade fra Svansø kan altså nydes både morgen, middag og aften – og alle stunderne derimellem, hvor du trænger til lidt ekstra lækkert.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her