Blond og klar til forår og sommer

Blond og klar til forår og sommer bliv-blond-foraar-sommer Lyst hår vil altid være et stort ønske for mange kvinder og med forårets og sommerens snarlige komme, er det de blonde nuancer, der igen vil dominere i gadebilledet.

En ny sæson og dertilhørende nye trends varsler nye blonde nuancer. At være lyshåret er ikke længere bare lyshåret, da der er stor forskel på, hvilken type blond du vælger at være, og hvad du ønsker at udtrykke, og du kan gå lige fra en varm gylden mørkblond til et lyst og koldt, næsten overjordisk look.

De nye blonde farver i denne sæson har et strejf matte, pudrede blomsterfarver og friske, pæne pastelnuancer. Derved skabes et urbant, sofistikeret og hypermoderne look kombineret med en delikat, poetisk uskyldighed ligesom Alice i Eventyrland møder det 21. århundrede.

Det ses i bløde feminine korthårsfrisurer med struktur og bevægelse, som tilpasses ansigtsformen, ligesom den blonde nuance tilpasses teinten. Looket bliver dermed meget personligt og individuelt og det er perfekt til dem, der vil ses via deres lyse blonde udtryk. På den røde løber til Oscar-uddelingen sås dette bl.a. på Carey Mulligan og Charlize Theron.

Lys uden afblegning
At blive lyshåret indebærer ikke længere nødvendigvis en afblegning, da der i dag findes mere skånsomme lysningsfarver, som rent faktisk kan lysne rigtig meget i sig selv. Wella Professionals har bl.a. en hel serie – Koleston Perfect Special Blonde – med 11 forskellige nuancer dedikeret til de blonde farver, og du kan dermed, i samråd med din frisør, finde frem til et fuldstændigt personligt resultat, som passer præcis til dig.

Ønsker du ikke en egentlig lysningsbehandling, har Wella Professionals også Color Touch Sunlights, som lysner dit hår op til 2 toner uden brug af ammoniak. På denne måde kan du få et lækkert solbleget look uden overhovedet at have været på solferie.

For at sikre at de lyse farver kommer til deres ret, er det vigtigt, at du bruger de rigtige stylingprodukter. Eugene Souleiman, Wella Professionals Global Creative Director Care and Styling, siger, “Med High Hair Brilliant Affair og Style Foundation kan jeg skabe en blød definition på kort hår, som fremhæver glansen uden at tynge håret. Når jeg styler langt hår kan jeg med High Hair Leave It Long og Gloss Serum skabe et blødt, men fuldendt look med masser af bevægelse. Begge produkter er fantastiske til at låse farven, øge glansen og fremhæve de forskellige nuancer.”

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her