Hövding går foråret i møde med stærke farver og leopardmønster

I efteråret blev tredje generation af airbaggen til cyklister lanceret, og nu kommer forårets kollektion af covers til Hövding 3. De nye sæsoncovers “Neo Mint” og “Leopard” tilføjer farver til forårslooket på cykelturen og øger samtidig synligheden i trafikken.

Nu er der godt nyt til alle cykelglade danskere, der gerne vil se godt ud på forårets cykelture, og som samtidig vil være sikker på at blive set og beskyttet i trafikken. Hövding løfter i dag sløret for to nye farverige covers til Hövding 3.

”Neo Mint” er Hövdings mest farverige cover, som virkelig skiller sig ud og øger synligheden i trafikken. Coveret er lavet af polyester og spandex scuba med hvidt reflekterende print på bagsiden, hvor der står ”Ride Safe Feel Free”.

”Leopard” er designet til at ligne et foldet tørklæde med sorte reflekterende linjer. Leopard er et klassisk mønster, som er lavet af en blanding af bomuld, polyester og elastin. Et lille twist foran skaber en blød silhuet af en knude, som giver stoffet en smule ekstra volumen.

“Selvom Hövding primært er et sikkerhedsprodukt, ønsker vi også, at vores kunder har mulighed for at vise deres personlige stil, når de er ude og cykle. Derfor lancerer vi nye covers hvert forår og efterår, som passer til årstidens farver. Med ”Neo Mint” og ”Leopard” får vores kunder både flotte forårsfarver og maksimal synlighed i trafikken,” siger Fredrik Carling, der er direktør hos Hövding.

Begge nye covers har den funktion, at den indre del af coveret går op under hagen og beskytter mod den forreste lynlås, som gør dem ekstra behagelige og som samtidig beskytter kraven mod sved. De er. De nye covers er lavet til Hövding 3 og skal derfor ikke fjernes ved opladning.

Seks gange rundt om jorden

Hövding 3 blev lanceret i september 2019 efter fire års forskning og videreudvikling for at gøre verdens første airbag til cyklister endnu bedre. Den nye Hövding 3 er mindre og justerbar, hvilket giver en perfekt pasform rundt om halsen.

Med Hövding 3 er cyklister ikke kun beskyttet, hvis uheldet er ude. De hjælper samtidig proaktivt med at skabe bedre forhold for dem selv. Via airbaggens Bluetooth-forbindelse til ens smartphone og Hövding-app indsamler airbaggen data i tilfælde af ulykker og kritiske situationer, hvilket giver mulighed for at udvikle mere sikre cykelbyer.

Allerede efter seks måneder på det danske marked har danske Hövding-cyklister cyklet mere end 264.020 km, hvilket svarer til seks gange rundt om jorden, og på den måde bidraget til at indsamle vigtig data, som i fremtiden kan bruges til at gøre cykelforholdene i byerne mere sikre.

Hövding har også en ICE-funktion (In Case of Emergency). Hvis airbaggen udløses, sendes automatisk en tekstbesked til den eller de personer, som brugeren har sat som nødkontakter. Beskeden indeholder præcise koordinater på, hvor ulykken er sket.

Både ”Neo Mint” og ”Leopard” kan købes fra i dag og koster 349 DKK

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her