Lever du med en misbruger?

Et misbrug påvirker ikke kun misbrugeren selv, det påvirker i lige så høj grad også de nærmeste pårørende. Som pårørende til en alkoholmisbruger får man ofte følelsen af, at alting falder fra hinanden, og at alt handler om den afhængiges behov og ikke om familiens trivsel.

Vrede, fortvivlelse, frustration og følelsen af afmagt er hyppige reaktioner hos pårørende til en alkoholmisbruger. Mange pårørende oplever, at uanset hvor meget de påtaler drikkeriet, uanset om de skælder ud eller prøver at forklare hvor belastende drikkeriet er for dem, uanset hvilke aftaler de laver, og hvor mange løfter misbrugeren giver – så ændrer det ikke noget, måske i en kortere periode, men over tid bliver det kun værre.

Mange pårørende kommer også i tvivl om det er dem der tager på vej, og er urimelige og ”sippede” når de påtaler drikkeriet – specielt fordi de hver gang de prøver at tale om problemet med misbrugeren, får at vide, at det da ikke er så slemt. Så rigtig mange diskussioner i familier med misbrug, er om hvor alvorligt problemet egentligt er – hvor den pårørende oplever drikkeriet som meget belastende, men hvor den der drikker ikke selv synes det er så slemt.

Her er det vigtigt at slå fast, at hvis du som pårørende oplever at drikkeriet gør dig ked af det og fortvivlet, og du oplever at det går ud over familiens trivsel – ja så er det et problem. Hvis alkohol giver problemer, så

 Diagnosen alkoholafhængighed – alkoholisme

Der findes forskellige tegn og symptomer på alkoholisme, ligesom der også findes mange forskellige definitioner på, hvornår et alkoholforbrug går over og bliver et reelt alkoholmisbrug.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet en række diagnosekriterier, der fremgår som en del af diagnosesystemet ICD-10 (International Classification of Diseases). Læger tager udgangspunkt i dette diagnosesystem, når de skal stille diagnosen alkoholafhængighed.

ICD – 10 har 6 diagnosekriterier:

  • Kontroltab – dvs. at man har svært ved styre sin indtagelse af alkohol, når man drikker, og ender med at drikke sig mere beruset end planlagt.
  • Trang til alkohol – dvs. tanker der kredser om alkohol.
  • Toleranceøgning – at man har brug for større mængder end tidligere for at opnår den samme virkning, dvs. man drikker flere genstande end tidligere
  • Abstinenser efter alkohol – f.eks. rysten, sveden, hjertebanken og nervøsitet om morgenen efter man har været beruset.
  • Fortsat drikkeri trods erkendt skadevirkning – at man ikke kan stoppe sit drikkeri selv om man oplever klare negative konsekvenser.
  • Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv – at man forsømmer almindelige forpligtelser i hverdagen pga. af drikkeriet.

Har man oplevet 3 af ovenstående symptomer i mere end én måned – eller gentagne gange inden for et år, stiller diagnosen alkoholafhængig – eller med andre ord alkoholisme.

Andre tegn på alkoholmisbrug

Men ud over de officielle diagnosekriterier, er der en række andre tegn på misbrug man bør være opmærksom på:

  • Drikker alkohol i det skjulte – Mange misbrugere gemmer alkohol, eller drikker i smug for ikke at blive konfronteret med drikkeriet.
  • Skænderier i familien – De fleste misbrugere har svært ved selv at se alvoren i deres alkoholmisbrug. Når den drikkende gøres opmærksom på problemet, ender det ofte ud i skænderier, hvor misbrugeren ikke er lydhør over for familien.
  • Bryder aftaler og løfter – Det kan være et tydeligt tegn på misbrug, hvis personen ofte afgiver løfter om at nedsætte sit forbrug af alkohol, som vedkommende ikke formår at overholde.
  • Drikker sig beruset alene – hvor drikkeriet ikke længere er et socialt fænomen, og hvor trangen er blevet så stærk at man ikke længere kan lade alkoholen stå, selv om man er alene.
  • Blackouts – At der er ting man ikke husker, fra når man var beruset

Der findes mange andre tegn og symptomer, som du med fordel kan være opmærksom på, hvis du mistænker en person i din omgangskreds for at have et alkoholproblem. Få et overblik over dem alle her.

Intervention – ”Den svære samtale”

Ifølge Jan Meincke, daglig leder af Danmarks største private center for behandling af misbrug, er det kun sjældent alkoholikeren selv, der tager initiativ til at gå i alkoholbehandling, det er stort set altid de pårørende, der skal få det til at ske.

Men når man skal konfrontere en misbruger med krav om behandling, er det vigtigt at man gør det rigtigt, og den rette forberedelse er alfa og omega for et godt resultat, og det er rigtig fornuftigt, at familien får et møde med en erfaren alkoholrådgiver inden de tager ”den svære samtale” med misbrugeren.

”Hos os gør vi meget ud af at ruste de pårørende og klæde dem på til at tage konfrontationen med misbrugeren – i mange tilfælde er det et spørgsmål om familiens overlevelse, og derfor er konfrontationen omkring behandling en vigtig kamp at tage” – Jan Meincke, daglig leder hos behandlingscenter Tjele.   

Mangler du gode råd og rådgivning til, hvordan du skal konfrontere en af dine pårørende? Find en liste over gode råd og vejledning til ”den svære samtale” her. Det vigtigste at huske på er, at det eneste du ikke må gøre, er ikke at gøre noget.

DEL

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here