Guide: 16 Vintage- og secondhandbutikker på nettet

Guide: 16 Vintage- og secondhandbutikker på nettet vintagebutikker-300x281 I de seneste år er vintage- og secondhandbutikker blevet særdeles populære blandt modefolket.

Der er der naturligvis mange årsager til, men en af grundene er, at vintage- og secondhand skaber et unikt og spændende udtryk.

Ved vintage forstås normalt originalt tøj fra perioden 1920 til 1990. Vintagetøj er som regel unikt, i god kvalitet og har spændende detaljer – Tøj fra før 1920 betagnes ofte som antik.

Secondhand er som navnet afslører brugt tøj. Det kan være alt fra farverige leggins fra 1980erne til en H&M sommerkjole der kun er et par sæsoner gammel.

Hvad enten du er rutineret vintageshopper eller nybegynder, kan du læse denne guide. Vi har udvalgt de bedste vintage og secondhandbutikker på nettet.

Vægten er på danske butikker, men der er også et par udenlandske imellem.

16 online Vintage- og secondhandbutikker

Adored Vintage
Adored Vintage er en amerikansk vintagebutik med rigtig mange lækkerbiskener. Den sælger både vintage og vintage-inspireret tøj, smykker og sko. Udover en onlineshop har Adored Vintage også tilknyttet bloggen adore-vintage.blogspot.com hvor du finder lækre fotografier og inspiration til dit næste vintage indkøb.

Guide: 16 Vintage- og secondhandbutikker på nettet http%3A%2F%2Fwww.adoredvintage

Cirkus Vintage
Cirkus Vintage er en dansk biks der udover en fysisk butik også driver en mindre webshop. Cirkus Vintage har et fint udvalg af unikke vintage lækkerier. Priserne er særdeles rimelige, og udover tøj finder du også vintagesmykker og andet tilbehør.

Ebay
Du kender sikkert allerede Ebay, men viste du, at websiden er blandt de største vintagebutikker i verden? Den amerikanske Ebay er den største, men også de franske, engelske og tyske udgaver er gode. På Ebay finder du alt fra vintagekjoler til brugte Nike sneakers. Udvalget er overvældende, og den største udfordring er ofte at finde rundt.

Etsy
Etzy er et website hvor private kan købe og sælge bl.a. vintage og secondhand tøj og sko. Siden har et fint udvalg og er visuelt meget lækker. De fleste sælgere tager Paypal, så du skal ikke bekymre dig om internationale bankoverførsler.

Morfars Moustache
Morfars Moustache er en dansk vintage shop. Her finder du et lækkert udvalg af vintagetøj til både herrer, damer og børn, men også masser af skønne vintage smykker og accessories.

Guide: 16 Vintage- og secondhandbutikker på nettet http%3A%2F%2Fmorfarsmoustache

Absolute Vintage
Absolutevintage er en engelsk online vintagebutik der har specialiseret sig i tøj i perioden 1930 til 1990. Butikken har et fornuftigt udvalg af tøj, tilbehør og er specielt stærke på vintagesko og tasker. Er du på jagt efter en unik vintageclutch er denne butik et besøg værd.

Fashiondig
Fashiondig er en amerikansk netbutik der sælger vintage, secondhand og vintageinspireret tøj og tilbehør. Søg på årstal eller varegrupper som kjoler, armbånd eller sko. Butikken har et stort udvalg, og ofte er det muligt at finde fx Diane Von Furstenberg kjoler fra 70erne og 80erne.

Vintagesunglasses
Kan du ikke leve uden et par originale Christian Dior vintagesolbriller er det her butikken for dig. Hos denne tyske shop finder du vintagebriller og -solbriller med fokus på perioden 1970 til 1990. I sortimentet finder du kendte mærker som Carrera, Cazal, Paloma Picasso og Ray Ban. Er du ikke så skrap til tysk kan vi berolige dig med, at siden også findes i en engels version.

Guide: 16 Vintage- og secondhandbutikker på nettet http%3A%2F%2Fwww.vintage-sunglasses

 

PoshVintage
Amerikanske Poshvintage er crème de la crème inden for online vintageshopping. Priserne er helt i top, men til gengæld finder du kjoler at bl.a. Halston, YSL og Ossie Clark. Udover delikat designer vintage, har Poshvintage også tøj, sko og tasker til mere overkommelige priser. Butikken er altid opdateret med de nyeste vintage trends, så har du brug for inspiration er det et godt sted at starte.

Vintage Designer Handbags
Vintage Designer Handbags Online er en engelsk butik og som navnet afslører, er fokus på vintage designertasker. Er du på udkig efter en brugt Chaneltaske er det her du skal starte. Udover tasker har butikekn også et lille udvalg af vintagesmykker og tøj.

Vestiaire Collective
Vestiaire Collective beskriver sig selv som en markedsplads for Luxury Pre-Owned Fashion. Hvis du tænker eksklusive Trendsales har du fat i noget rigtige. Shar fået fremragende anbefalinger af flere af de store modemagasiner, og vi er også ret vilde med den. Skal du bruge en vintage designertaske eller et par ekslusive genbrugssko er det et perfekt sted at starte.

Guide: 16 Vintage- og secondhandbutikker på nettet http%3A%2F%2Fwww.vestiairecollective

 

Time’s Up

Ved første øjekast er der ikke meget dansk over Time’s Up Vintage, men den funky udseende side er pæredansk. Butikken har udover et solid udvalg af vintagetøj også et fint udvalg af kendte danske designere.

I blame Lulu
I blame Lulu er endnu en lille dansk vintagebutik med en rigtig god webshop. Siden udmærker sig ved at være rigtig nem at navigerer rundt på, hvilket gør det lettere at finde de helt rigtige Mary Janes fra Chanel.

Vintage Divine

De to foregående butikker har begge deres base i København, men med Vintage Divine tager vi et smut til smilets by Aarhus. Butikken er særlig stærk på vintage-kjoler, og har fokus på perioden 1920 til 1970. Er dit højeste ønske en vintagebrudekjole er Vintage Divine måske stedet du finde den.

Time Trasher

Time Trashers har base i nordens Paris (red. Aalborg), og de kosmopolitiske vibes er måske grunden til fokus ligger på vintage fra udlandet. Butikkens varer importeres hjem fra bl.a. USA, England og Holland, og udvalget er både spændende og varieret.

Hos Time Trasher finder du tøj og accessories fra ca. 1950 til et stykke ind i 1990erne. Butikken har både en dame og en herre afdeling, så der er noget for de fleste.

Mondo Kaos
Vi bliver i det danske vintageunivers med den lækre webshop Mondo Kaos. Siden har særlig opmærksomhed på retro- og vintagestilen fra 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne, og har bl.a. også et et fint udvalg af tøj i plus size.

Guide: 16 Vintage- og secondhandbutikker på nettet http%3A%2F%2Fwww.mondokaos

 

Når du køber vintage tøj i udlandet

Hvis du køber varer i et andet EU land kommer du aldrig til at betale mere end det beløb du bliver trukket ved check out.

Shopper du i et land uden for EU fx USA er sagen en ganske anden. Her skal du betale moms og told. Ofte er det svært at gennemskue den samlede pris, så det kan være en rigtig god ide, at benytte en side som shopusa.com for at undgå bøvl med moms og told.

Vær forsigtig med de kinesiske shopping apps

Du kender sikkert allerede de kinesiske shoppingportaler som fx AliExpress, Wish, Joom eller LightInTheBox. Fælles for dem er, at prisen er lav og udvalget er overvældende stort.

Desværre får man hvad man betaler for… så den “originale” amerikanske vintage kjole viser sig ofte at være et tarveligt remake i 100% polyester.

Der er mange gode grunde til at købe småting i de lokkende shopping-apps, men lige præcis vintage tøj er det bedre at købe et andet sted.

Vintage tøj købes i høj grad med hjertet, så find et sted du stoler på og vær sikker på at der er gode muligheder for at returnere dine overkøb.

Kender du en god vintage butik på nettet er du meget velkommen til at dele den i kommentarfeltet.

5 KOMMENTARER

  1. Jeg syntes også at Secondo Moda skal nævnes. Det er en genbrugsbutik på nettet som primært sælger second hand tøj, sko og tasker. Der er også en smule vintage og helt nye varer imellem. Det er både highstreet mærker såsom H&M og Topshop, og luksus mærker som YSL og Louis Vuitton. Mellemkategorien med er også godt repræsenteret, her tænker jeg på mærker såsom Day, Malene Birger og Acne.

    Mht at shoppe vintage og second hand i USA eller uden for EU, skal man være opmærksom på tolden. Man kan risikere at ens pakke bliver udtaget til told tjek. Man skal så betale told + et gebyr på 250 kr. Den eneste måde man egentlig kan undgå dette, er ved at butikken skriver uden på pakken, at det er en gave til under 20 USD. Ellers kan det blive en ret dyr fornøjelse.

    Link: Secondo Moda

  2. Helt klart så skal Beauty and Dresses også nævnes! Ved godt at det er ved at være lang tid siden at du skrev opslaget, men synes stadig det er relevant at holde den opdateret. Beauty and Dresses er helt klart en side jeg vil anbefale alle jer der har en interesse indenfor vintagetøj. Derudover har de også alle mulige andre muligheder.

    God dag 🙂

  3. Jeg har i mange år været glad for at købe vintage tøj i diverse vintage butikker og markeder. Uden tvivl skal Rock Vintage nævnes 🙂 Den er en af de mest unikke butikker i København.

    Bremerholm 18 st th,
    1069 København K

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her