Sådan spare du penge som kæledyrsejer

spare-raad-dyrAt have et firbenet medlem af familien er en glæde mange danskere nyder. Kæledyr bringer stor fornøjelse både til os selv, vores børn og medmennesker.

Men med kæledyr kommer der også en mængde ansvar som delvis består af tid, økonomi og kærlighed.

Noget de fleste kæledyrsejere kan blive enige om, er at det er dyrere at have kæledyr end man umiddelbart tror. Alt fra foder og kattegrus til legetøj og en hundesnor er ting som er med til at drive omkostningerne i budget op… og så skal man håbe det ikke bliver nødvendigt med dyrlægebesøg.

5 råd der gør det billigere at have kæledyr

For at gøre livet som kæledyrsejer lidt lettere får du her 5 gode råd til hvordan du kan sænke omkostningerne i forbindelse med at have kæledyr.

Forsikring

Igennem mange hundes- og kattes levetid er der en stor chance for, at de på et givent tidspunkt kommer til skade, bliver syge eller lignende. Dette vil oftest resultere i et dyrlægebesøg og en dyrlægeregning.

En operation af en knæskal på en hund eller en kat løber typisk op imellem 6.000 og 16.000 kroner. En korsbåndsoperation koster mellem 8.000 og 20.000 kroner at operere.

Hvad kan man så gøre for at gardere sig imod disse uforudsete omkostninger? Skadeforsikring er måske den rette løsning for dig. Flere og flere forsikringsselskaber begynder at tilbyde skadeforsikringer til både hunde- og katte.

Med en månedlig betaling sikrer man sig imod pludselig at skulle betale store summer for uforudsete dyrlægeregninger, samt måske i nogen tilfælde at skulle tage en svær etisk beslutning om hvorvidt ens økonomiske råderum er stort nok til at behandle ens kæledyr.

Selvfølgelig vil der være nogen unikke tilfælde med hunde- og katte der aldrig har haft akut behov for at blive tilset hos en dyrlæge, men ved ikke at tegne en skadeforsikring for sit kæledyr, stiller man sig selv og sit kæledyr i risiko.

Sundhed & ernæring

Det overrasker sikkert ikke mange kæledyrsejere, men motion og kost har en stor påvirkning på dit kæledyr og hvor tit den skal til dyrlægen. Hvis din hund ikke får den rette aktivitet hver dag, vil det resultere i overvægt. Overvægt leder til en vifte af forskellige dårligdomme som alle vil tage tid og penge at helbrede.

Motion er selvfølgelig altid en faktor, der er med til at nedbringe unødvendige fedtdepoter, så ved regelmæssigt motion, vil din hund have en sundere tilværelse og ikke have et behov for et slanketjek hos en dyrlæge.

Den rigtige type foder også essentielt. Foderet skal gerne have en høj energitæthed og være proteinrigt, så din hund eller kat ikke forbrænder foderet for hurtigt. Dosseringen af foderet er også vigtigt.

Køb stort ind

Vi mennesker elsker at variere vores kost. Men når det kommer til katte- og hunde er de glade for den samme type foder hver dag. Dette kan vi udnytte til vores fordel fordi det tillader os som kæledyrsejere at købe langtidssigtet ind i store portioner.

Man kan oftest via internettet eller foderspecialister købe foder ind i store poser. Her vil der tit være mængderabat hvis man køber foder til et halvt eller helt år. Ligeledes kan det også betale sig, at være en ”prisjæger” og lede efter et godt tilbud på foderposer, hvorefter man så køber stort ind.

Pristjek hos dyrlægen

Vi er så heldige i Danmark, at have nogen enorm dygtige og professionelle dyrlæger. Desværre er det således at der i ny og næ fremkommer prisforskelle på helt op til 150% på den samme type behandling.

Dette betyder at det  altid kan betale sig at ringe rundt til et par dyrlæger for, at tjekke om den pris man har fået på en behandling er konkurrencedygtig. Her kan det være en idé at bruge myVet.dk til at tjekke prisniveauet da de tilbyder en service hvorved man får tilsendt 3 tilbud fra 3 lokale dyrlæger normalt inden for 24 timer.

Hvis man har mere end én hund- eller kat kan man hos de fleste få rabat på den 2. hund. Derfor hvis du har mere end én hund- eller kat, så prøv så vidt muligt at få dem til dyrlægen samtidig.

Valg af kæledyr

Står du og overvejer at blive kæledyrsejer men har ikke besluttet dig endnu, fordi du er usikker på om du har råd og tid til at påtage dig ansvaret for et dyr, så er der også nogen punkter at tage til eftertragtning.

Nogen racer af kæledyr har et ry for at få arvelige sygdomme eller skavanker. Et klassisk eksempel er den Franske Bulldog som man hyppigt ser bliver opereret for vejrtrækningsproblemer.

Det betyder at man ved at vælge en race af hund som ikke har tendens til at få specifikke arvelige sygdomme allerede i et tidligt stadie tage forbehold for fremtidige uforudsete dyrlægeregninger.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *