Hvis du ikke knuselsker hytteost har du min fulde forståelse – men læs alligevel videre.
Denne opskrift på en lækker protein smoothie med hytteost vil få dig til at gentænke dit forhold til den sære ost.
Den klumpede konsistens og lidt underlige smag gør det ikke let at holde af hytteost, men set fra et ernæringsmæssigt perspektiv er det et genialt produkt.
Et enkelt trick forvandler dog hytteosten til en lækker sund smoothie…
Fyldt med protein, mineraler og vitaminer.
Du får alt det gode fra hytteosten uden alt det mærkelige.
Jeg synes næsten den smager lidt syndigt, på den helt rigtige dessert-agtige måde.
Til en protein smoothie med hytteost skal du bruge
- 100 gram hytteost
- 1 lille frossen banan
- 150 gram frosne bær (jeg bruger bærsymfoni fra frysedisken)
- 1-1.5 dl skummetmælk eller juice
Kom alle ingredienserne i blenderen og giv det en tur. Din smoothie er færdig når der ikke længere er klumper i blandingen.
Hvis du synes der er blevet lidt for tyk, skal du bare tilsætte mere væske.
Grunden til jeg bruger frossen banan er, at jeg køber stort ind af de små økoposer når de er på tilbud.
Jeg skralder bananerne med det samme og kommer dem i fryseren, så undgår jeg også at de bliver brune og ulækre.
Det er rigtig praktisk at have baner i fryseren, de kan udover smoothies også brugen til kager, is eller andre desserter.
Derfor skal du komme hytteost i din smoothie
Hytteost indeholder mere end 12 gram protein pr. 100 gram, der er mere end 4 gange så meget som yoghurt som er det almindelige indhold i smoothies.
Selv ernærings-duksen skyr kommer ikke op 12 gram, så hvis du virkelig vil give din smoothie et protein tilskud er hytteost helt perfekt.
Hytteost er også en fremragende kilde til flere vitaminer og mineraler som fx kalk og fosfor, så også på denne front er der meget at hente ved at drikke en hytteostsmoothie.
I andre dele af verden der har mere tradition med at anvende hytteost i madlavning er der helt almindeligt at bruge cottage cheese, som hytteost hedder på engelse, i morgendrikke.
Hvis du bliver helt vild med denne hytteostdrik (og det gør du) giver en googeling efter cottage cheese smoothie et væld af spænde de opskrifter du kan bruge som inspiration.
Kilder:
Kalorietabeller.dk/hytteost





